|
På Sommertogt med Mimi |
||||
|
Sommertogt 2010
|
Dragør og tøs´pigerne.Søndag på ”Amar”, ja det kan man vel godt kalde det. Der er noget over Dragør, jeg ved ikke præcis hvad det er, faciliteterne er ikke ”top dollar” men alligevel elsker jeg dette sted. Der er et særligt liv, og de hyggelige små stræder med de typiske Dragør huse giver en stemning man ikke finder, så mange andre steder. Havnefogeden er venlig og imødekommende, alene det er jo et plus ;-) Vi sov længe, og kunne nu se frem til at pigerne, Amalie og Maria skulle påmønstre, Amalie for en uge - Maria for 3 uger. Amalie kom med mor og Mille, de havde morgenbrød med og det var hyggeligt at sidde ombord med frisk brød og bare nyde at ferien var begyndt. Senere stødte Maria til og så var det tid til en lille indkøbstur. På havnepladsen gav et stort hollandsk orkester klassisk koncert, imponerende at både se og høre, især stortrommen og gong-gongen, var specielle at opleve. Aftensmaden stod på spagetti og kødsovs, som blev tilberedt i det nye pantry, det bestod prøven, fantastisk at havemasser af bordplads og oksefars, som havde ligget i køleboks fra dagen før. Helt ny oplevelse!! Om aftenen stod den på ren råhygge i et vildt regn– og tordenvejr, Fedt at ligge godt i læ og mærke naturens kræfter, det blev til en smuk regnbue over Sverige, med udsigt til Øresundsbroen og store smukke sølv fugle, der lettede fra Kastrup hele tiden. |
|
||