Tilbage

Kahytten

Nyt bord  *  Røstjern  *  Loft og beklædning  *  Trekantkøje  *  Toilet  *  Stikkøje
Små skabe med skyde låger

 

2006

Sådan så kahytten ud før vi gik i gang med at ændre den.

2009

Væggen ind mod toilettet er blevet en hel flade, og modsatte væg
har fået stofbeklædning med lommer. Alt i alt er der mere "ro".

2011

Nu har vi lavet barskab og små skabe med skydelåger 

2011

De nye skabe fungerer fint, slut med rod og ting der triller ned.
 

2008

Vi er halvvejs med kahytten.

2011

Og så blev der endnu mere ro, væggen mod skabet er blevet en hel flade
og der er lavet lukkede skaber over ryglænet.

*

 

 

 

Da vi købte Mimi, faldt vi for stemningen / hyggen som Conny og Henning havde lagt i hende. Vi faldt for træ apteringen og bådens størrelse passede os rigtig godt. Men naturligvis havde vi (og fik vi hen ad vejen) tanker om og ideer til, hvad vi ville ændre. Det er blevet til en del, ja - ind i mellem bliver vi selv overraskede, når vi ser på hjemmesiden, hvad vi har lavet :-)

Kahytten er under stadig forandring, også af det nye vi lavede sidste år og året før .. :-)

Vi har lavet toilet og det betød, at den væg vi havde lavet hylde, PC holder og VHF radio på, måtte laves om!!
VHFén har fået ny plads igen, måske for sidste gang :-) GPS´en er skiftet ud med en ny,
der sidder i cockpittet, og så er der ikke længere brug for det levende søkort på PCén, så det er også ændret.
"Lomme væggen " til småting og rod er udskiftet med skabe, hvor der er dejlig plads til både rod og tøj.

Det vil være for meget at beskrive alt med ord, men tag en rundtur og se på billederne.
Hanne

GOD FORNØJELSE 

 

 

 


Tilbage

Mange små forandringer
 


Vi har fået sat håndgreb på begge sider af lugen og komfuret er skiftet
ud med et dejligt nyt gaskomfur.

 


Det er svært at se, men vi har lavet ny luge med vindue,
motorkassen fungerer som bord og trin, eltavlen er lavet helt om
og kikkert kassen skåret til og ændret, som vi kan lide den.

 


Vi skriver maj 2010 og jo - vi er gået i gang,
med pantryet.
Vi er næsten færdig


2010 der sker mange nye ting
Vi mangler lister og ledningerne skal
på plads

 

Top


Tilbage

Nyt bord

Det gamle bord, var ikke bare træt at se på, vi var også temmelig trætte af det,
det var besværligt at komme omkring, når vi skulle ind i trekantskøjen,
vi skulle hele tiden passe på ikke at "hænge" på det og ja, kønt var det heller ikke.
Så vinteren er gået med at lave et nyt, som det ses, har vi valgt runde hjørner
for nemmere adgang omkring det.
Det klappes kun ned i den ene side, og der bliver nye beslag som bedre kan klare vægten,
hvis man tynger på bordet.

Lige nu holder vi vejret, for vi skal have fjernet mastestøtten, når bordet skal monteres,
til gengæld, synes / håber vi, at vi får et let og elegant udseende.
Vi har valgt at genbruge den gamle sokkel, efter at den er blevet skilt ad, renset,
slebet, lakeret og samlet igen, skal den nok blive fin.


Nyt og gammelt

 


Soklen er renset og klar til videre forarbejdning.

 


Nye beslag til begge sider af bordet.

Top


Tilbage

Røstjern
 


Så, elegant - kan Røstjern monteres. Tak til Brandt Møller


Der er udskåret en rille i hylden, så det nye
   røstjern kan være der, uden at det skæmmer.
 


Skottet er slebet og spartlet, klar til beklædning

 


Så er næste hylde på plads, og man begynder at
ane det færdige resultat, vi kan næsten ikke vente
;-)

Top


Tilbage

Loft og beklædning

Der var i og for sig ikke noget galt med loftet, men planen er at give Mimi et lysere udtryk, så det gamle loft og hessianbeklædningen
måtte vige pladsen. Det gamle udtryk "det skal være slemt, før det bliver godt"  gør, at vi har store forventninger til resultatet.
For, som billederne fortæller - det har været slemt!

 


Masten støtten bliver tjekket og løsnet så det nye bord kan monteres


Vores egen "Storm P." opfindelse.
Ved at dampe teaktræet i ½ time, kunne vi bøje det.


Skottet er renset og klar til montering.


Her kan man danne sig et indtryk af hvordan det kommer til at se
ud med det nye, lyse loft og skottet.


Vi har valgt en hel hvid beklædning med lidt struktur, det er lidt
bøvlet at sætte op, men nu er vi i gang.


Bordet, mastestøtten og loftet blev sat op i en arbejdsgang,
næsten synd der ikke var "skjult kamera" på.
På et tidspunkt sad vi "fast" ved siden af hinanden på dørken,
og kunne kun få plads til et grineflip


Hessian var nok smart, for 30 år siden, det er helvede at få af!!


Næste skridt var en tur i den hjemmelavede form.


Det lyder nemt! men var et stort arbejde, som dog er det hele værd.


Wauw, så er loftet prøve monteret.


Nu er det lige før, det er før ;-) altså i den ene side-
Bordet og hynderne er på plads

 

 

 

 

Det der nok har været "værst" ved alt det nye,
er de mange, mange
prøve monteringer, det er bare nødvendigt,
for intet er så enkelt, som det i første omgang ser ud til ;-)

Top


Tilbage

Trekantkøjen

Da vi var færdige med trekantkøjen i 2008 var vi meget tilfredse, men efterhånden som det andet tog form og blev udskiftet,
 kunne vi se hvor "træt" den så ud! Så på den igen, - og det var det hele værd :-)

 


Trekant køjen med nye ryglæn og hynder,
          2008


2009
Så trist så beklædningen ved lugen ud!
*


Beklædningen i hele køjen er "pillet" ned, og der er vasket af med
salmiakspiritus.


Vi benyttede chancen for at udskifte den gamle væg til skabet,
og samtidig lavede vi en ny "dør". Den fungerer optimalt, og
tager ikke plads i rummet. Stof lågen har vi syet i samme stof som
de store puder, vi synes det skaber helhed og nu er det let at komme
til i skabet fra alle sider.


Amalie hygger sig med at gøre rent i trekantkøjen.
2008


Og sådan ser den ud i dag efter at den nye beklædning er limet
på, der blev brugt mange skruetvinger og småpinde, for at holde
den på plads til limen var tør.


...og så er det lige før vi skal have "mørklægnings gardiner".
:-)



Nye sengelamper og lys i "mellemgangen" gør at det er lyst og det let
at orientere sig, herligt!

 

Top


Tilbage

Toilet

At få toilet ombord, var ikke livsnødvendigt, syntes vi, men efter at have haft det i denne sæson, spørger vi os selv
"hvordan har vi kunnet leve uden"?
Det skal dog indrømmes, at vi af og til kiggede på hinanden under processen og tænkte, er det dette værd?
Svaret er: JA!
Vi valgte placering, ud fra at loggen ikke mere var i brug, så slap vi for at lave flere huller i skroget, det viste sig at fungere rigtig godt.

 


Det gamle skot er taget ned og der er skåret ud til toiletrummet.
Bemærk, vandslangen, vi har lagt vandtank under køjen og det
var ikke så nemt at få plads til nye slanger og rørføring, men det gik.
 


Som med al anden ombygning, fører det meget andet med sig.
Ledningsvejene blev omlagt og skjult i kabelbakker og lign.
Mens dette foregår, laver vi vægge hjemme i privaten, det tager
rigtig lang tid at lave skabeloner og efterfølgende tilpasning.


 


Begge vægge er fastgjort med glasvæv, det gik nemmere end
vi havde turdet håbe.


Rørføringen og slangerne var et puslespil, kønt er det ikke,
men det er nødvendigt og vi synes resultatet er ok.
 


Det færdige resultat. Vi fik plads til en lille indbygget hylde
i bagvæggen, hængslerne blev skjult med de halve cirkler.

 

 


En lille detalje, er dørgrebet, som er skåret ud i en håndsbredde,
inde til venstre sidder en lille klik lås, som man trykker ned.


Her ses hullet til den gamle log, der er skåret 22 cm. ud i bænken
og jo, det støver HELT VILDT!
og vi skulle hilse og sig, du kan smage det i flere dage!


Så er væggen indtil trekantkøjen klar til afprøvning,
og så er der "bare" 4 gange lakering - på hver side tilbage.


Pause! det ser ud til at passe, toilettet kan være der, ikke kun som
vi havde målt det til, men også i virkeligheden.


Bemærk lige den smukke hjemmelavede dørk! det er faktisk gammelt
teakrammer fra vinduer, der skulle have været kasseret.
Søventilen sidder synligt, og det mener vi er en fordel, så kan den nemt lukkes.


Stort ser det ikke ud! men bag denne skabsdør,
gemmer sig vort nye toilet.


Vi har ikke sat støtte / modtager op på den modsatte væg,
i stedet har vi brugt en "luge  / skylight holder"  - ved et let tryk
på midten lukker døren i, og den holdes fint på plads, når den er åben.

Top


Tilbage

Stikkøje

Stikkøjen skal hen af vejen blive, både et behageligt soverum, og opbevaringsrum
 der er godt indrettet, f.eks. skal der laves en skinne, hvor cockpit bordet, opbevares under sejlads.
Som lovet sidste år, har vi lavet et "Koøje" ud til cockpittet, så man kan få frisk luft og lys derind.

 


Her bliver den gamle beklædning taget af, måske skulle vi overveje
at udvide samtidig
:-)
 


Så kom der lys og luft til stikkøjen. Det var med lidt bankende hjerte
at vi skar hul, men vi synes det er blevet flot, både ude og inde.

 


Der er blevet sat beklædning på hele vejen ind i bunden,
 så stikkøjen er indbydende og rar.
Tanken er, at lave læselys, og stoflommer på skottet, til briller, mobil etc.

Top


Tilbage

Små skabe med skyde låger

Der har altid været et være rod bag ryg hynderne
Så i år har vi besluttet at lave små skabe, og det ene kan jo sagtens blive et barskab

 


"Stigen" som er rammen til skabet er monteret, sammen med ryglænet
og det hele passer :-)


Det kneb lidt med lys over pantryet, så vi har sat en lampe der op,
der både kan bruges der og i sofahjørnet
.

 


I bagbord side har vi sat plexiglas i som låger, indtil barskabet.

 

 


umiddelbart ser det voldsomt ud, men når ryglænet kommer på
skules den nederste kant.


Så er lågerne på plads, og den hvide plade skal ud over VHFén
også rumme et handskerum, til mobil osv.

 


Nu mangler der kun VHFén og at få sat ledninger på plads.

Top

 

Nyt bord  *  Røstjern  *  Loft og beklædning  *  Trekantkøje  *  Toilet  *  Stikkøje
Små skabe med skyde låger