|
På Sommertogt med Mimi
|
||||
1.1. Af sted på ferie.
Foran os lå en lang tur, målet var Dragør, gisnet tid 15 timer. Det blev en fantastisk rejse, ferie stemningen kom lige så stille ind under huden, så det er nok ikke sidste gang vi venter med at sejle til lørdag morgen. Solen stod højt på himlen, men med solcreme og masser af vand blev det ikke noget problem, til gengæld var der absolut ingen vind, så det blev for motor hele vejen. Vi så mange marsvin og to sæler ”sloges” i vandoverfladen ganske tæt ved os. Solen gik ned, da vi var nord for København, så vi gjorde klar til natsejlads. Ryddede op i cockpittet, fandt lygter frem og tog redningsvesten på, normalt ligger den klar i cockpittet, mens vi sejler i smult vande. Det blev en helt forrygende
oplevelse især for gnisten, som sejlede natsejlads for første gang.
Fyrværkeriet over Tivoli bød natten velkommen og nu startede et intenst
teamwork ned gennem sundet hvor trafikken også på den tid af døgnet er
intens. For at gøre opmærksom på os, lyste vi op i masten når et af de
store skibe nærmede sig, det reagerede et af dem meget flot på, han
ændrede kurs og gik en stor bue uden om os, som naturligvis også tog
hensyn og holdt os helt ude i siden af sejlrenden. Det var intenst og
koncentreret sejlads, for hele tiden at skille lys fra land med de
relevante lyssignaler, dukke et hvidt lys op i horisonten, det viste sig
at være en hollandsk sejler, der i absolut vindstille lå og plaskede rundt
midt ude i sejlrenden, vi lyste over på ham, men kunne ikke se nogen
ombord, så vi vendte rundt og gik og råbte ham an. Et søvnigt ”yeh”,
overbeviste os om at skipper, var faldet i søvn, det kunne nemt have
blevet et mareridt!
|
1.2. Dragør og tøs´pigerne.Søndag på ”Amar”, ja det kan man vel godt kalde det. Der er noget over Dragør, jeg ved ikke præcis hvad det er, faciliteterne er ikke ”top dollar” men alligevel elsker jeg dette sted. Der er et særligt liv, og de hyggelige små stræder med de typiske Dragør huse giver en stemning man ikke finder, så mange andre steder. Havnefogeden er venlig og imødekommende, alen det er jo et plus ;-) Vi sov længe, og kunne nu se frem til at pigerne Amalie og Maria skulle påmønstre, Amalie for en uge Maria for 3 uger. Amalie kom med mor og Mille, de havde morgenbrød med og det var hyggeligt at sidde ombord med frisk brød og bare nyde at ferien var begyndt. Senere stødte Maria til og så var det tid til en lille indkøbstur. På havnepladsen gav et stort hollandsk orkester klassisk koncert, imponerende at både se og høre, især stortrommen og gong-gongen, var specielle at opleve. Aftensmaden stod på spagetti og kødsovs, som blev tilberedt i det nye pantry, det bestod prøven, fantastisk at havemasser af bordplads og oksefars, som havde ligget i køleboks fra dagen før. Helt ny oplevelse!!
Om aftenen stod den på ren råhygge i et vildt regn– og tordenvejr, Fedt at ligge godt i læ og mærke naturens kræfter, det blev til en smuk regnbue over Sverige, med udsigt til Øresundsbroen og store smukke sølv fugle, der lettede fra Kastrup hele tiden. **********
|
1.3. Fra Dragør til Kalvehave.
Det er mandag og ferien begynder for alvor! Første rigtige ferie dag, står vi tidligt op og begiver os ud over Køge bugt. Havet er dækket af milliarder af bittesmå myg, resten af dem har vi på og omkring os, kombinationen af solcreme og små myg er ikke god;-) Havet er som fløjl, endnu engang og ikke en vind at fange, men vi har det hyggeligt og går for motor, med kurs mod Kalvehave . Det er sindssygt varmt, ca.32 grader og da vi er i Faxe bugt begynder det at blæse op. Bøgestrømmen er dybt charmerende og som altid gælder det om at holde tungen lige i munden. Store svaneflokke er hvad vi i dag oplever af dyreliv, vi havde ellers håbet på et par sæler der lå og slikkede solskin, men måske næste gang ,-) Da vi er kommet i havn går det løs, et uvejr vælter ind over os, vi sidder i cockpit teltet efter aftensmaden og det lyder som et tog der kommer mod os, men det er vinden der kommer i stød, på et tidspunkt tænker jeg, nu løfter den alle skibe i haven op på land, nu kommer et vildt tordenvejr, hvor regnen står ned i stænger, der var over 39.900 lynnedslag i Danmark d. 12.7.10, så pyh ha, vi slap nemt, alt gik godt og vi var lykkelige for at være i havn. **********
|
||
|
************************************************************************
|
||||
1.4. ”Off day” i Kalvehave. Tirsdag vågner vi op til regn, men heldigvis mindre vind og ikke mere torden. Vi skal mod Vordingborg / Skælskør, men beslutter os for at blive i Kalvehave til i morgen. Pigerne hygger sig med deres Nintendo´er og vi får handlet ind i den lokale brugs. Udsigten til Dronning Alexandrines Bro, er helt skøn, og denne havn har hvad vi behøver, hygge, indkøb, internet og badefaciliteter. Ikke fancy men stemningsfuld, det er ikke sidste gang vi kommer her. Vi får besøg af et par gamle kolleger, som tilfældigvis, kommer forbi. Så bliver der tid til en power nap og bade dag for alle :-) Vi beslutter at stå tidligt op onsdag og sætte krus mod Skælskør. **********
|
1.5. Kalvehave til Vordingborg
Vi står op til en morgen hvor vi ”fråser” i tid, det er hvad ferie handler om :-) Da klokken bliver 10, går vi fra Kalvehave gennem et meget smukt farvand, Vi får sat lidt sejl og går med en god strøm og vinden ind fra agten, en små 6 knob.. Solen skinner fra en skyfri himmel, men der er lovet en del vind senere, så vi bliver enige om at gå til Vordingborg, egentlig ville vi have været til Skælskør, men der ingen grund til at tage pigerne (9 & 12) ud i grimt vejr, det kan de tidligt nok opleve. Vi finder en plads og spiser frokost i cockpittet, før vi går en tur op for at se på byen og handle ind til aftensmad, som pigerne står for i dag. Vi går gennem slotsruinen og passerer Gåsetårnet, på vejen op til byen, der er en helt fantastisk udsigt over Smålandshavet og hele havneområdet.
Havnen er fyldt op på meget kort tid, og vi er glade for vores valg, da det blæser mere og mere op i løbet af aftenen. Vi tager en hyggedag mere i Vordingborg og venter på bedre vejr.
Havnebassinet vrimler med ”Grimme ællinger” både de rigtige og en andefamilie med 8 ællinger, Ren dansk råhygge :-) **********
|
1.6. Vordingborg - Vordingborg. Tja, sejlerferie handler jo meget om vind og vejr. Ingen af delene har været rigtig med os de sidste dage. Så vi ligger over i Vordingborg og venter på lidt mindre vind, eller i hvert fald vind der går med os. Der har været en del ustabilt vejr, med torden og omkring 10 meter i sek. Og det går vi ikke ud i når vi har børn ombord. I stedet er det blevet til byfest hygge, besøg i borg området og bade tur på sydsiden af Oringe og 30 års fødselsdag i Holbæk, hvor vi tog toget til Ringsted og senere blev kørt tilbage til Vordingborg. Vi havde forestillet os at vi skulle sejle til Lundeborg søndag, men indtil videre bliver vi i havn, da vi har en stiv vestenvind på omkring 10 m. sek. Lige i næsen hele vejen til Fyn |
||
|
***************************************************************** |
||||
1.7. Videre til LundeborgVi står meget tidligt op, kl.03.45 står vi ud af havnen i Vordingborg, Farvandsudsigten lover stille vejr og indtil videre ser det rigtig godt ud, men—men, inden længe får vi kraftige bølger ind fra siden og både strøm og vind er imod os, så det bliver en lang hård dag på vandet. Kommer til at tænke på Dirch Passer, ”rul, bølger rul, og de gjor´ det sgu´” her var det bare os der rullede. Vi anløber Lundeborg kl. 15.og for første gang på denne tur, rullede vi videre efter at vi kom på land.
Lundeborg blev lynhurtigt pakket, med skibe, heldigvis viste et par behjertede tyskere os ind i et lille hul, hvor der lige var plads til os. Vi gik op og spiste på den lille café, hvor de serverede rigtig lækre fiskeretter. **********
|
1.8.
Thurø Bund -
|
1.9. På søen igen.Vi stævner mod Ærø, håber at se nogle marsvin, men de har vist travlt andre steder. Jesper styrer os fint gennem det befærde stykke mellem Thurø Bund og Ærø. Vi mente vi var tidligt på færde, men ak - alle gode pladser var for længst optaget, så vi måtte lægge os i 3. position. Jesper og Anna lavede en prøve ilandstigning, efter at Jesper i et kort øjeblik under anduvningen, blev i tvivl om hvilken båd han skulle stå på, og i sidste øjeblik valgte Mimi :-) Anna klarede det rigtig flot, og inden længe kravlede hun hjemmevant rundt på bådene.
Pigerne fik en dukkert fra stranden, og vi gik senere op for at finde et pizzeria, men måtte opgive og spiste i stedet et lækkert måltid på den lokale café. Det var tryggende varmt og i løbet af natten kom der heldigvis lidt regn. ********** |
||
|
***************************************************************** |
||||
1.10. Fyn er fin :-)
Det er tid at drage mod Fyn igen, pigerne skal opleve Naturama og vi voksne skal lige en tur forbi kulisserne til kultfilmen Martha, som ligger på 1.sal af restaurant Børsen. Svendborg er en dejlig by, gode butikker, mange ferie glade mennesker og hyggelige stræder. Vi fandt en meget speciel butik, ”Den gamle butik” med lækre marmelader, chokolade hvidvin, spændende salt, for ikke at nævne deres store øl udvalg. Her må vi tilbage til ;-) Denne aften skulle vi have pizza, ellers var der udbrudt mytteri ombord, så vi skråede over gaden til en lille Italiensk café, maden var god, men betjeningen, var ikke noget at skrive hjem om, vi sluttede af med kaffe og Grappa, kaffen var gratis, men det burde have været omvendt, 297 kr. for 3 små Grappaer, var lige i overkanten. Vi mødte nogle meget søde mennesker, som lidt efter gik tur på vores bro, og blev budt ind på et glas vin. Hyggeligt og denne sidste aften med Jesper & Anna, blev meget sen og meget hyggelig:-)
**********
|
1.11. Farvel og tak—til gæsterne.
Så er tiden kommet hvor, Jesper & Anna, skal afmønstre. Efter et tiltrængt bad til Jesper, drager de af sted mod Fåborg og vi andre gør klart skib for at sejle til Nyborg. Kl. 11er vi klar til at drage af sted, og da er havnebassinet allerede ved at være fyldt af nye sejlere, det er næsten for meget, med den kamp om pladserne! Vi tager afsked med det sydfynske i herligt solskinsvejr og den smule vind der er, lige mod os, så det bliver igen for motor. Vejret ser efterhånden noget truende ud og da vi passerer Lundeborg tænker vi lige på den gang, hvor vi måtte søge i nødhavn her, og håber ikke det bliver nødvendigt igen. For første gang i lang tid, kravler vi i trøjerne, men når Nyborg, før vi får en lille regnbyge. Lad det være sagt med det samme , det er en kedelig indsejling, som ikke bliver skønnere at havnefronten , som så mange andre steder, er plastret til med mondænt højhus byggeri, som ikke engang er særligt pænt. Vi ville have været en tur op i den gamle bydel, som vi har læst lidt om, men regn og træthed, gør at vi vælger en hygge aften ombord. For øvrigt kom vi til at tale om hvor sært det er at vi slet ikke har set nogen svaner i det sydfynske, mens der på Sjælland er så mange, det må vi prøve at undersøge senere.
********** |
1.12. Besøg af Susan og ”Hængsel”
Det bliver til en overligger dag i Nyborg, vinden er ikke rigtig med os. Så vi beslutter os for at gå op og se lidt på byen. Nyborg slot lyder rigtig spændende. Susan og Hængsel melder deres ankomst, før de tager af sted på sommerferie, på Flamenco. Dejligt at se dem og vise ændringerne på Mimi, frem :-)
|
||
|
***************************************************************** |
||||
1.13. Blæst inde igen!
Ja, dejligt vejr for landliggere, men lidt for meget blæst i farvandsudsigten til sejlere! Så vi beslutter at tage springet mod Sjælland, mens vi kan. Det betyder op med solen og gøre klar til en lang dags sejlads. Maria sover igennem, og først da vi nærmer os Røsnæs. Vi får bølgerne ind for tværs indtil vi runder Røsnæs, så vender det til vores fordel, og bliver til en skøn sejlads, marsvin boltre sig i det rolige vand og solnedgangen er helt fantastisk.
**********
|
1.14. Hjem igen
Ferien afsluttes i Lynæs, skipper går til købmanden efter morgenbrød, herligt. Vi får besøg af et par MAXI ejere der gerne vil se hvad vi har lavet på Mimi, megen ros og gode ideer udveksles, det er dejligt at vise vore, synes vi selv, gode resultat frem, rigtig stort bliver det da, en mand spørger om ikke det er den Mimi, han har læst om på MAXI siderne, og kommer ombord for at se hende i virkeligheden, som han siger.
Vi går mod Frederikssund, lige over middag , hvor vi møder viking skibet, så er vi næsten hjemme ;-) Og efter at været kommet gennem Øst renden, er det tid til en dukkert for mini gasten og gnisten, vandet er helt vidunderligt, så der bliver plasket og leget. Sluttelig går det ned mod Kronprins Frederiks bro, kun for at opdage at den først lukker op igen om 2½ time, på den måde når sjælen igen at indhente os, mens vi spiser frokost ved pieren og får ryddet lidt op ombord. ********** |
1.15. Mimi på godt og ondt.
Vi har lavet mange ændringer på Mimi gennem denne vinter også. Så det var spændende at tage af sted på sommer togt og tage det hele i brug. Den helt store forandring af pantryet, fungerer perfekt, det har givet så meget mere afsætningsplads at bordet er forlænget med 10 cm. Og helt skønt, at man ikke skal stå inde under skråvæggen og vaske op mere. Ligesom det bare fungerer perfekt at kunne dreje på hanen, når man skal bruge vand. Vi har erfaret at 50 liter vand er fint til vort forbrug, når vi er 2 voksne og 2 børn ombord, det betyder at vi skal fylde vand på hver anden dag, som gør at vandet er friskt. Sommeren 2010 har haft den varmeste juli i 100 år, så det at kunne tage kolde drikkevarer og madvarer fra køleskabet, har været en helt enestående glæde :-) Dog har vi måttet erkende at vi skal have isoleret bordpladen bedre, der danner sig en del kondens på overfladen, men vi skal jo også have noget at lave til vinteren ;-) Vandhanen skal skues rigtig fast, den har det med at dreje når man bruger den, men også det er til at løse, det sidste vi har haft lidt problemer med er vandtanken, så her er vi gået i tænkeboks for at finde en anden løsning. TAK til Mimi og den øvrige besætning for herlige sommerdage. ********** |
||