|
Gode råd til skituren med børn.
Når du tager på skiferie med børn, skal du gøre dig klart
at det bliver en anden form end den med vennerne! Nu kommer børnene i første
række, hvilket betyder at du ikke kommer til at løbe så meget på ski,
du får til gengæld mange andre store og rige oplevelser!
Her kommer et par gode råd fra mig, som har prøvet det nogle gange:
Du bliver en slags ”pakæsel”, se det i øjnene, og indret dig
praktisk, f.eks. ved at medbringe en god rygsæk til alle fornødenhederne.
Man kan på markedet finde specielle rygsække, med beslag til et par ski på siden, det er en rigtig god ide, så kan man let transportere barnets
ski, til og fra skiområdet.
Vær dog ekstra opmærksom på sikkerheden i
lifterne, sørg for at sidde lidt på skrå,
så du ikke hænger fast!
Af
samme årsag, er det en dårlig ide at give barnet rygsæk på!
I rygsækken SKAL der være:
Chokolade til pauserne, køb en god en af slagsen med højt kakao
indhold, gerne omkring 70%.Man kan finde en god (og billig) udgave i Netto.
En bolle til den lille sult. Et par ekstra handsker.
Saftevand eller rent vand, alt efter hvad dit barn kan lide, men du skal
have væske med.
Solcreme og læbepomade, med en høj faktor – solen er skarp og sneen
reflektere ligesom vand.
Udstyr:
Sørg for at købe en god kvalitet skitøj.
Det vil sige bukser der er vind og vand tætte, børn sætter sig ned og
leger i sneen, og dagen er ødelagt hvis de bliver våde.
Flere lag tøj er bedre end f.eks. en foret jakke, fordi det skal være
muligt at tage af og på.
Skiundertøj uden sømme, børn registrere
ikke på samme måde som voksne, hvis noget gnaver.
Hjelmen er et must, og lad barnet beholde den på – så er du fri for at
bære den.
Barnet transporterer også selv skistavene – det giver støtte og så
skal du heller ikke bære dem.
Husk at det er nødvendigt at barnet har både
skibriller og solbriller, så det kan selv kan vælge.
En lille let halsedisse / stof rør er næsten uundværlig, den kan bruges
som hue, også under hjelmen, fordi det er ganske tyndt stof, som hårbånd
eller pandebånd og så naturligvis som halsvarmer.
Den kan syes får en rund 20, og mikrofiber med
lidt bomuld i er særligt velegnet.
”Wolf”
fremstiller dem til bl.a. motorcyklister og de kan købes i velassorterede
MC forretninger – Spejdersport og lign. Wolf skriver på deres
hjemmeside:
Dette unikke
vildmarks-tørklæde er designet til at give optimal komfort og
beskyttelse mod vind, sne, sol mm.
Det er fremstillet af 100 % Polyester Micro Fibre. Det elastiske tørklæde
er lavet uden syninger, selvom det faktisk er et "rør". Det
beskytter mod både varme og kulde, og er utroligt rart at have på.
Brugsanvisning medfølger.
Andet:
Husk spil og andet til
hyggestunderne om aftenen, ligesom det er en god ide at have beskæftigelse
med til selve rejsen.
Mori.
(Top) |